Duquesa Pedro Ximenez NV

Stjerner: 3

 Spanien

En typisk PX vin som næsten skal skubbes ud af flasken så fed er den. Svesker, rosiner og ekstrem sød. Og også for meget i forhold til frugt og syren i vinen.

Pris i kr.: 109

Forhandles af: Holte Vinlager

Type vin: Dessertvin

Chateau de Bealon 1996

Stjerner: 4

Pineau des Charentes Frankrig

Pineau er en likør som laves ved at man tager ca. 1/3 Cognac og balnder det med vin og lagrer det på egefade. I dette tilfælde på brugte fade af verdens dyreste dessertvin Chateua d’Yquem. En spændende nøddeagtig vin med smag af bl.a. chokolade og kaffe. Svær at sætte til mad men anderledes og spændende.

Pris i kr.: 250/50 cl

Forhandles af: smv.dk

Type vin: Dessertvin

Tabali Late harvest 2010

Stjerner: 3

 Chile

Chile har indtaget den danske vinverden og kan bestemt også lave prisbillige gode dessertvine. Denne har ikke megen duft. En rimelig fedme og syre, men man savner noget mere frugt. 2009 var markant bedre.

Pris i kr.: 55

Forhandles af: wine.dk

Type vin: Dessertvin

Chardonnay/Welscriesling TBA No. 7 Nouvelle Vague 1998

Stjerner: 5

 Østrig

60% Chardonnay, 40% Welchriesling. 200 g sukker. Meget mørk i farven. Duft af svampe, kvæde, te, orange. Honning, orangeskal, frisk abrikos, krydderier. Flot syre og virker overraskende frisk alderen taget i betragtning. Lang let tør eftersmag. Yderst kompleks. 93

Pris i kr.: Udsolgt

Forhandles af: philipsonwine.com

Type vin: Dessertvin

Weingut Rosenhof Orion Eiswein 2010

Stjerner: 5

 Østrig

Gruner Veltliner. Honning og røg toner i duften. Intens og koncentreret i smagen med udbredt smag af kostald og derudover honning, abrikos, smørblomster og vanilje. Flot balanceret og svært at sætte en finger på noget her. 92

Pris i kr.: 169

Forhandles af: Holte vinlager

Type vin: Dessertvin