Cuvée Philipson, Viu Manent Reserva 2006

Stjerner: 3

Colchagua Valley Chile

Det hører til sjældenheder at finde en chilevin fra 2006. Vinen er lavet på Cabernet Sauvignon-, Malbec-, Petit Verdot- og Viognier-druerne. Druerne har vokset på stejle skråninger i mineralholdig jord. Det kan være årsagen til, jeg finder næsen metallisk, med duft af jod og grafit, lige når den hældes i glasset. Efter nogen tid åbenbares en mere rig og varm duft, dog stadig domineret af mineraler. I munden er den fyldig, men også skarp og slet ikke så moden, som jeg havde forventet. Derfor er det også svært at komme meget over de tre stjerner.

Pris i kr.: 69,95 ved køb af 12 stk

Forhandles af: philipsonwine.com

Type vin: Rødvin