Apaltagua Carmenère Reserva NV

Stjerner: 4

 Chile

En af de rigtig fine Carmenère-vine på markedet er Apaltaguas Reserva-udgave. Årsagen er enkel – bag den står Alvarro Espinoza, der var den første til at forstå druens potentiale. Druen har længe været betragtet som Chiles nationaldrue, og i disse år forskers på livet løs i at fremdyrke den bedste klon, ført an af vinhuset Casa da Silva. Druen har tendens til at blive vegetativ, så det kræver en god klon og stram styring i marken at lave god vin, der ikke tipper over. Mørk, saftig og moden næse af solbærblade samt mineralske noter. Smagen er krydret med en god fylde og venlige tanniner samt diskret eg. Vinen er generelt mere karakterfuld end mange billigere bag-in-box vine, så betalt lidt ekstra og få en bedre oplevelse.

Pris i kr.: 139,95 for 3 liter

Forhandles af: Superbest

Type vin: Rødvin